Glade kunder

...udtaler

Oehlenschlaegergade skole

I uge 46 2008 deltog børnene i min 5.klasse i et novellefortællingsforløb med Sidsel Katlev. Børnene gav efterfølgende udtryk for deres glæde ved forløbet,
det at de selv skulle lave deres egne sanselige noveller, og overvindelsen ved at fremføre dem for andre. Alle har profiteret af at have fokus på FORTÆLLINGEN.

Venlig hilsen Erik Rosgaard, Dansklærer i 5.x på Oehlenschlægersgades skole. 

Kofoed Skole

Kofoed Skole, Projekt forward
Først et tak for en god oplevelse, det har været en fornøjelse at høre dig fortælle. Dette har givet noget andet til vores elever, og en god oplevelse. Du var god til at få skabt en spændende interesse hos os, og du har en fantastisk levende måde at fortælle på. Personligt var jeg mest vild med eventyret, der blev lige vækket gamle minder, og jeg fik lov at leve mig ind i en anden verden, på en levende måde, det var lidt som at være barn igen… Noget af det eleverne har snakket om er, at de var meget betaget af dit kropsprog, mimik, osv. Så endnu engang tak.

Sandra Jensen, Projekt Forward, Kofoeds skole, Juli 2008. 

Held og Glæde

Vi er en lille kulturklub ved navn "Held og Glæde" bestående af 15 lidt ældre piger. Vi havde indbudt Sidsel Katlev til at fortælle lidt om "Gastronomi for voksne", og seancen foregik privat hos et af medlemmerne. Sidsel skulle fortælle i en times tid, og det blev en spændende time (og lidt til).

Sidsel fortalte uden manuskript forskellige fortællinger - nogle eller noget var nok opdigtet på stedet - og det blev gjort med megen stor indlevelse, så vi alle fulgte grebne med. Det var en underholdende timestid, og bagefter kom alle med meget positive tilkendegivelser. Vi hører gerne en anden gang Sidsel fortælle.

Anne-Lise Gundorff, September 2007. 

Gladsaxe Ungdomsskole

Fortællingens kraft virker befordrende for samværet med kollegaer! Det måtte vi sande da Sidsel Katlev førte os igennem en række øvelser i kunsten at fortælle historier for hinanden. Sidsel medbragte en magisk kuffert fyldt med spændende ting og sager, som gav os inspiration i grupperne til at skabe vores egne historier. Der blev grinet meget undervejs og samtidig skabte Sidsels egne historier, som hun flettede ind i dagens aktiviteter, eftertænksomhed, latter og identifikation, udtaler Anne-Marie Ammitzbøll, Gladsaxe Ungdomsskole, Maj 2007. 

Livets Skole

Ville bare lige sige TAK for en rigtig god og spændende dag i går, med fantastiske fortællinger. Det var bare en rigtig god oplevelse, for både børn og voksne.De syntes det var rigtigt godt, sjovt og spændende at høre dig fortælle! Det var sødt af dig at invitere os, og det var meget spændende og inspirerende at høre dine fortællinger, udtaler børnehaveklasseleder Mette Hallengreen fra Livets Skole, marts 2007. 

Faxe Kalk Kunstforening

Faxe Kalk Kunstforening er 18 år gammel og har medlemmer i alle aldre. Jan Hansen og jeg mødte foreningen for at fortælle moderne eventyr på Køge Havn: Fortællingen har en evne til at skabe et nærvær, når mennesker er samlede, som det alt for sjældent ellers gives i vores elektroniske mediesamfund, udtaler Janni Højstrup Larsen, februar 2007.